11-10-2019

Tanken har strejfet mig et par gange i denne oktober.

Den første nattefrost har været her.

Fænomenet Indian summer, hvor efterårsfarverne får selskab af sommerlige varmegrader, er en mulighed her i oktober og november.

Haven inviterer til det.

Se bare havens mange asters, der har fået selskab af kællingetanden. Kællingetandens første blomstring er for længst overstået, men denne sene efterårsblomstring passer fint til den blå asters.
Aster betyder stjerne. Og ja, de er havens stjerner lige nu.

Trekantblomst, vandrende jøde eller blomsterjøde, er også i gang med endnu en blomstring. Ekstrakt af planten kan bruges mod insektstik, men blomsten kan forårsage hudirritation og allergi hos hunde og katte.

Jeg har orienteret Sokrates.

Kantbæger står i et hjørne af haven. En skøn men også giftig plante.

På engelsk kaldes den Apple of Peru. Dens naturlige levested er i Sydamerikas tropiske egne, bl.a. Peru.

Lancetformet vejbred har fundet et godt sted i haven at sprede sig i. Den vokser side om side med bl.a. kællingetand og kløver. Sammen udgør de et flot og tæt bunddække.

Farvegåseurten blomstrer igen med sine gule kurveblomster. Overfor har de sidste morgenfruer fået selskab af tagetes og en enkelt sent blomstrende kornvalmue

Det kinesiske purløg står med hvide blomster, når jeg glemmer at bruge den i madlavningen.

Det er i disse omgivelser jeg samler energi til efterårets arbejde i haven. Men arbejdet lader vente på sig.

Jeg bliver afbrudt på vejen ud efter haveredskaberne.

Se nu bare årets kuld af gråspurve og skovspurve. De bader på livet løs og når solen skinner, flyver de op i forsytiaen og jasminen for at nette sig og slikke solskin.

Der kan gå timer med at kikke på dem.

Og med Sokrates på skødet er det nærmest umuligt at komme ud af stedet.

Dagen går på hæld og det er igen blevet tid til at fylde pindsvinenes madskål op.

Sådan går tiden.

13-09-2019

En svensk skoleelev talte ved en klimakonference i Polen.

Året var 2018.

Talen gjorde indtryk.

Det var en af fremtidens voksne der talte til nutidens voksne.

Da klapsalverne havde lagt sig, kom der nogle svar i 2019:

Store dele af regnskoven i Brasilien blev antændt for at sikre landbrugsjord.

Nogle politikere omtalte konsekvent miljøskadelige kemikalier som planteværn.

Vandværker fortsatte med at hælde rent vand i forurenet vand for at holde grænseværdierne på et acceptabelt niveau.

Lokalavisen skrev endnu en beroligende artikel.

En rapport om klimabelastningen fra oksekødpåvirkning blev trukket tilbage da det blev opdaget, at væsentlige dele af rapporten ikke var skrevet af forskere på det universitet der lagde navn til, men af folk fra landbrugslobbyen.

Eller som en dengang førende dansk politiker sagde, da han blev taget med fingrene nede i kagedåsen: Jeg beklager … Jeg tager det fulde ansvar.

Pengene er betalt tilbage og så snakker vi ikke mere om det.

Og den svenske skoleelev? Ja hun fik sit liv endevendt og sine motiver mistænkeliggjort og nedgjort i medierne af voksne.

En politiker, der var tiltænkt en førende rolle i den regering der tiltrådte i 2019, kunne beroligende fortælle i et interview i en jysk avis, at løsningen på klimakrisen ikke er, at den enkelte borger ændrer på sine vaner. Teknologien vil redde klimaet!

Og hvor efterlader det så dig, der gerne vil gøre en forskel?

Når du skruer ned for varmen og klæder dig efter forholdene.

Sparer på vandet og strømmen.

Dyrker en giftfri have.

Spiser mindre kød.

Spiser mindre.

Eller bevæger dig ved egen hjælp, fordi du kan.

Svaret kom fra en politiker fra et tredje parti: Måske er det alle klima … hvad er det nu man kalder dem … klimatosser?

På forunderligvis blev dette ord til et argument i sig selv.

Danmark har en politisk målsætning om at stoppe naturens tilbagegang inden 2020. Det er en målsætning fra 2010 der bygger på en endnu ældre målsætning.

Alligevel er naturen og artsrigdommen i Danmark gået voldsomt tilbage for en lang række arter.

Noget tyder derfor på at vi ikke skal stole på at teknologien redder os.

Jeg tror der er brug for færre målsætninger og flere klimatosser, hvis vi skal give ungdommen en bedre fremtid.

Et ønske der er lige så gammelt som dengang de første mennesker blev forældre.

Foto: Anker Heegaard. Folkets klimamarch den 25. maj 2019

 
10-08-2019

Akvariet på kontoret har i et års tid været opholdssted for ni guldfisk.

Fiskenes opgave: At yngle for at supplere bestanden i havedammen.

Fiskene ynglede mens jeg var på vandreferie i Tjekkiets Riesengebirge. Da jeg kom hjem, var der kun en enkelt unge tilbage.

Den klarede det ikke.

I håb om at en af hunnerne endnu ikke havde lagt sine æg, fangede jeg syv af artsfællerne, så kun en han var tilbage for at holde hende med selskab.

Desværre skete der ikke mere. De to så ud til at kede sig ufiskeligt, så nu svømmer de rundt i havedammen sammen med de andre.

Tilbage i akvariet var der fire snegle.

En gammel drøm om at få mere eksotiske fisk i akvariet begyndte at tage form.

Et varmelegeme blev anskaffet og vandtemperaturen øget.

Jeg fulgte med og efter en uges tid konstaterede jeg, at planterne begyndte at få det bedre. I sær dem der trives ved en lidt højere temperatur.

Varmegraden blev i løbet af ugen øget til 25 grader.

 

Jeg sidder længe og kikker, mens Sokrates har lagt sig mellem mig og akvariet.

Selv om der endnu ikke er kommet fisk i vandet, er det alligevel beroligende at sidde og klø katten bag ørerne, mens jeg fortæller den, hvilke fisk der skal svømme rundt bag glasset i en nærliggende fremtid.

Zebrafisk, neonfisk? Eller skal jeg begynde med de fisk jeg havde i min barndom: gubbyer, sværddragere og black molly?

Mens jeg forestiller mig fiskene svømmer rundt i vandet, får jeg øje på sneglene.

De har det ikke godt.

En er død og de tre andre venter bare på det.

Jeg tænker på Great Barrier Reef.

Dette ubeskriveligt smukke koralrev, der strækker sig 2.000 kilometer langs Australiens nordøstkyst, er ved at dø. En temperaturstigning i havet på blot en grad har bleget de farverige koraler til ukendelighed.

Pludselig kom verden ind og forstyrrede.

Jeg kalder på den kloge kone.

Vi må være to om det her.

To graders temperaturstigning har dramatiske konsekvenser, og det udspiller sig lige foran os.

Så skal du nok ikke se TV avisen i aften, siger hun og fortsætter. Der er hedebølge i Grønland.

Sokrates har ikke bemærket dramatikken, selv om jeg et øjeblik holder op med at nusse ham.

Katten gaber inderligt og lukker igen øjnene for at spinne videre.

Der er flere timer til at han skal ud på nattepatrulje. 

Jeg fiskede sneglene op og lagde dem nænsomt ud i havedammen.

28-06-2019

Hylden lever i et hegn der omkranser et stort græsareal som grundejeren har ladet gro.

Rundt omkring står der vilde planter mellem de høje græsstrå.

Det summer af aktivitet fra bier og sommerfugle.

Det er pinse og jeg plukker de 100 skærme som jeg skal bruge til en skøn drik.

Da jeg er færdig, står jeg et øjeblik og lader mig betage af omgivelserne.

Her er helt stille.

Jeg mærker noget på min hånd.

En tidselsommerfugl … nej, 10 tidselsommerfugle sværmer omkring mig. En af dem har sat sig på min hånd og der sidder sikkert også et par stykker i håret.

Og så er de væk igen.

Men ikke længere væk end jeg kan se dem overalt i de høje græsser og blandt de vilde blomster.

Det er et af de øjeblikke der er værd at samle på.

Var det sommerfuglene eller duften af hyld der fik tiden til at stå stille?

 

 

I mange år har nogle få tidselsommerfugle besøgt haven. Jeg venter dem hvert år i slutningen af maj og begyndelsen af juni. Deres besøg falder ofte sammen med at jasminen og hylden blomstrer.

Nogle af sommerfuglene ser miserable ud med flossede vinger. De er fløjet den lange vej fra det uroplagede Mellemøsten og Nordafrika. En rejselængde på mellem 3.000 og 3.500 kilometer.

I år er der særlig mange tidselsommerfugle.

Her hos os får de en velkomst af velduftende og blomstrende jasminer, hvor de kan få al den nektar sommerfuglehjerter begærer, inden de går i gang med at yngle blandt havens vilde blomster.

Hold især øje med tidsler og brændenælder, hvor den typisk lægger sine æg. Men mange andre planter kan også bruges og måske er det netop derfor at den er den mest udbredte dagsommerfugl på jorden.

Æggene, der er grønne, klækker efter tre til syv dage, og når larven efter tre til fire uger har nået en størrelse på tre en halv til fire centimeter, begynder forpupningsprocessen. Larven har børster og er gråsort med små gule og blå prikker og en gul stribe langs siden.

I juli kommer den nye generation på vingerne og i efteråret flyver de den lange vej tilbage til Mellemøsten og Nordafrika for at overvintre.

Og mon ikke det lige netop er havens tidselsommerfugle der til næste år vender tilbage for at yngle og dø.

Tidselsommerfuglen bliver et år gammel, men er mere berejst end de fleste. 

Til sammenligning er Sokrates netop blevet tre år gammel og han kommer sjældent mere end 300 meter fra sin madskål.

24-05-2019

Jeg går jævnligt tur i skoven og langs kysten ved Lehnskov på Sydfyn.

Det er der mange andre der også gør.

I maj er luften i skoven dejlig frisk fordi den er helt ny.

Lige nu krydres luften af ramsløg og syrener.

Jeg trækker vejret og fylder lungerne op.

På skovstien og langs stranden ligger cigaretfiltre. Rygere i Danmark smider hver dag 9 millioner cigaretskod der blandt andet indeholder arsen, nikotin, bly og cadmium.

Jeg tænker på at jeg engang har været storryger og bliver endnu gladere for min næste vejrtrækning.

Vi har hver især brug for cirka 300 kilo ilt om året.

Fra maj til september producerer et voksent bøgetræ cirka 12 kilo ilt.

Vi har hver i sær brug for 25 bøgetræer for at opretholde livet.

I 2015 regnede en gruppe forskere ud, at der for hvert menneske på jorden er 455 træer.

I samme undersøgelse er antallet af træer i Danmark opgjort til 304 millioner. Det svarer til 54 træer for hver dansker.

Hver gang jeg hører motorsaven arbejde i skoven bliver jeg bekymret.

Jeg tæller årringene på de fældede træer.

80, 90, 100!

Hvert år mister jorden mellem 15 og 16 millioner iltproducerende træer på grund af menneskelig aktivitet.

Vi forurener luften og træerne bliver færre og færre til at optage den CO2 der bidrager til klimaforandringerne.

 

Havemanden kikker ud over sit værk og begynder at tælle havens træer.

Der er ikke nok.

Så er det heldigt at der ligger en skov lige i nærheden.

 

Bierne har længe været i gang med at samle pollen.

Æbletræerne er blevet bestøvet og havemanden er begyndt at glæde sig til friskpresset æblesaft.

Træk lige vejret, siger den kloge kone.